Warning: Creating default object from empty value in /customers/2/7/7/fairbar.dk/httpd.www/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29 august 2014 - fairbar
was successfully added to your cart.

Kurv

Monthly Archives

august 2014

Bliv frivillig med fairbar til Aarhus Festuge 2014

By | Ikke kategoriseret

fairbar søger frivillige bartendere til Aarhus Festuge 2014. Vi gentager succesen fra sidste år og deltager i Festugen, som løber af staben fra d. 31. august- 6. september. Derfor mangler vi en masse friske frivillige, som har lyst til at hjælpe.

Opgaverne består i almindeligt bartenderarbejde – at serverer øl/vand samt grill og salg af pølser. Der vil være lidt let forplejning til alle, samt muligheden for at høre god musik hele ugen og hygge sig med andre fair frivillige.

Musikken bliver arrangeret af Danmarks Grimmeste Festival, Flux Festival og Pop Revo fra d. 3.-6. september. D. 1.-3. september er det Aarhus Musikskole, Byens Kor og Det Jyske Musikkonservatorium der spiller op til fest. Det hele foregår ved Amfiscenen mellem Musikhuset og Aros.

Læs selv mere her: http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE6914713/amfiscenen-bliver-nyt-musikcentrum-i-festugen/)

Vi får brug for frivillige i følgende tidsrum:

Opstilling af telte, bare, lounge, område samt pyntning af området:
Søndag d. 31. august fra kl. 14.00

Bemanding af bar og grill:
Mandag/Tirsdag/Onsdag fra kl. 15.00

Bemanding af bar og grill:
Torsdag/fredag/lørdag fra omkring kl. 15.00

Vagterne vil ca. ligge på følgende tidspunkter:
man-ons: 15:00-23:00
Tors: 19:00-00:00
Fre: 17:30 – 00:00
Lør: 19:00-00:00 

OBS: For at blive frivillig under Festugen skal du være fyldt min. 20 år.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en e-mail til festugefrivillig@gmail.com med navn, tlf. nr., e-mail og alder samt hvilke(n) vagt(er) du er interesseret i.

Vi håber at se rigtig mange og på forhånd tak.

Jubiii – i aften åbner fairbar igen

By | Ikke kategoriseret

Det nye fairbar slår i aften dørene op med endnu flottere omgivelser og endnu flere siddepladser.

Efter tre uger med hårdt arbejde er fairbar i aften klar til at slå dørene op igen. En række af fairbars mange frivillige har i løbet af sommeren renoveret om ombygget baren. De har arbejdet hårdt og nu fremstår fairbar endnu flottere – endnu hyggeligere. Vi har blandt andet fået flere siddepladser i vinduet, en date-bænk med udsigt til gaden, en nymalet bar og meget meget mere.

Vi skyder aftenen i gang med en musisk pubcrawl. Rimcrawl 2014 – en pubcrawl med live musik – slår vejen forbi Nørre Alle 66, og spreder stemning og god musik i en halv time.

Skynd dig forbi og se den flotte bar. Vi holder øllene kolde og stemningen høj. Det lover vi.

Vi glæder os til at se dig!