Café

Non-profit café i Aarhus C

fairbar er KFUM og KFUK’s non-profit café, drevet af frivillige og beliggende i det centrale Aarhus.fairbar-studiecafe-1
Hos fairbar finder du et stort udvalg af kvalitets-drikkevarer til enhver smag.

Er du til øl, kaffe, sodavand, te eller en god whisky?
Vi har det hele 🙂

Men det er ikke en hemmelighed, at fairbar elsker øl og især specialøl. Vores eget kompetente øl-udvalg eksperimenterer hele tiden med forskellige typer af specialøl. Så du kan trygt tage din bedste ven eller veninde i hånden og besøge fairbar, hvis du elsker at smage nye specialøl. Hvem ved – måske finder du din nye yndlingsøl 🙂

Foruden vores store udvalg af lækre specialøl kan du også støtte et godt formål. Hver gang du bestiller en kop kaffe, øl, te, og andet, kan du med god samvittighed læne dig tilbage. For ved at støtte fairbar, så støtter du også vores projekt, Minglabar Myanmar – Fundament for forandring.

Ny studiecaféfairbar-studiecafe-149

fairbar åbner kl.10 alle hverdage, og byder dig, dine bøger, laptop og studiegruppe velkommen i vores hyggelige café.
Du kan trygt vælge fairbar som din studiecafé, da vi har alle faciliteterne, som giver dig optimale forhold til dit arbejde. Vi har altid strømstik til laptops,mobilopladere – både Iphone og Android – gratis wifi, og en bar med studievenlige priser. Du kan fx få en valgfri kaffe samt en bolle med ost, smør og marmelade til kun 40.-

Hos fairbar tilbyder vi også et bredt udvalg af lette måltider. Fairtrade, økologi og bæredygtighed er nøgleord på fairbar – men vigtigst af alt er, at maden bliver lavet på gode råvarer.

Spørg gerne bartenderen for yderligere informationer.

Klik her og se vores lækre menu

Book fairbar

Foto: Headturn Image

Foto: Headturn Image

Mangler du et sted, hvor du kan samle dine kolleger, gamle venner og andre i hyggelige rammer? Book fairbar :). Hos os kan du reservere et eller flere borde, så du og dit selskab kan sidde samlet og hygge jer over en kop kaffe eller øl.

Hvis du er interesseret i at booke et bord, har spørgsmål, eller gerne vil høre mere, så end en mail til info@fairbar.dk eller tlf. 2126 5651.