En nonprofit café i Aarhus C

fairbar er KFUM og KFUK’s nonprofit cafe, drevet af frivillige. Siden fairbars etablering i 2008 har baren været et samlingssted for kreative sjæle, og samtidigt rummet Aarhus’ fedeste frivilligtjans. fairbar har hjulpet frivillige til at udfordre og udvikle sig selv, samtidig med at deres indsat er til stor gavn for humanitære støtteprojekter.

fairbar og dig

Hos fairbar tilbyder vi et bredt udvalg af specialøl, drikkevarer og lette måltider. Fairtrade, økologi og bæredygtighed er nøgleord på fairbar.Foruden et stort udvalg af lækre specialøl, er du med til at støtte et godt formål. Hver gang du bestiller en kop kaffe, te, øl og andet, kan du med god samvittighed læne dig tilbage. For ved at støtte fairbar støtter du også vores projekt, Minglabar Myanmar – Fundament for forandring.