fairbars øl

Lige siden fairbar åbnede i 2008, har øllet været en vigtig del af barens DNA. Vi sætter en ære i at præsentere dig for det ypperste, som danske og udenlandske bryggerier kan tilbyde netop nu.

Dette betyder også, at vi jævnligt udskifter vores øl – men her på siden kan du altid få et overblik over hvilke fadøl og flaskeøl fairbar tilbyder lige nu.

Hvis du har svært ved at beslutte dig, kan du for 95.-
købe en smagsplanke med 5 øl á 10 cl samt peanuts.

Aktuelle fadøl

Nr.
Bryggeri
Ølnavn
Ølkat.
Pris
Alk. %
Beskrivelse
1Familien Ølgaard (DK)fairbars pilsnerMild25/454,60%Pilsner. Brygget af familien Ølgaard på Midtfyn Bryghus. Mulighed for studierabat.
2fairbar / HumlepraXis (DK)Fair GærMild35/604,00%Best Bitter. Brygget af fairbars egne bartendere sammen med HumlepraXis!
3To Øl (DK)3 xmasHumlet35/604,70%IPA. Humlet med Mosaic-, Amarillo-, og Simcoehumle.
4Beavertown (UK)Gamma RayHumlet35/605,40%American Pale Ale. Masser af juicy amerikanske humler er brugt til denne forfriskende APA.
5Røde Port (DK)Pipers SæsonSkør35/604,80%Saison. Tør, lys, let og læskende med frugtig smag.
6Dry & Bitter (DK)GuavalancheSkør35/605,50%Sour med guava. Guava stammer fra den tropiske del af det amerikanske kontinent.
7Haacht (B)Tongelo PAX ChristmasSød30/557,00%Belgisk Ale. Ravfarvet med et lille bid fra humlen og en frugtig sødme, dog let.
8Thisted Bryghus (DK)JulerenSød35/607,90%Bock-Heller. Stærk bock i tysk stil fra Thisted.
9Bang & Harbo (DK)Sort SomaSort35/608,90%Imperial Stout. Noter af ristet byg, kaffe, lidt røg og brød. Brygget på Randers Bryghus.
10Brewdog (SCO)Get out ClausSort35/608,20%Imperial Stout. Noter af krydderier, kaffe og chokolade.

Aktuelle flaskeøl

Bryggeri
Navn
Kategori
Alk%
Pris
HancockØko PilsMild5,00%kr 25
ØrbækFynsk ForårMild5,00%kr 35
AleSmithHorny DevilSød10,00%kr 110
AlpinoSidro di MelaCider5.00%kr 70
Amager BryghusDouble Black Mash 2018Sort12.00%kr 100
AstarbeBy HurCider8.00%kr 130
Brasserie dOrvalOrvalSkør6,20%kr 45
Cascade BrewingRose City SourSkør7.00%kr 160
CornouailleManoir de KinkizCider5.00%kr 115
Flying Couch (DK)Hop SneezeHumlet5.80%kr 45
Jester KingÖrter i MörkerSkør7.90%kr 180
Jester King / PerennialEnigmatic TaxaSkør6,90%kr 140
Jolly Pumpkin / GiganticPhuket; It's Not That Far From LaosSkør6.00%kr 140
MeantimeThomas Hardy's AleSød11,70%kr 90
MikkellerEnergibajerMild0,30%kr 35
St. Peters (UK)Christmas AleSød7.00%kr 55
StruisseRandoliqueSød8,00%kr 145

Fairbars ølkatogorier

Mild

Det milde øl er let at drikke, og har ofte en alkoholprocent på 4-5%.

Øltyper: pilsner og weissbier.

Humlet

Humlede øl er friske og bitre, og humlesmagen er i fokus. Typisk 5-7% alkohol.

Øltyper: IPA (india pale ale), APA (american pale ale)

Sød

Øl med sødme og fylde, som ofte har karamelsmag fra malten. Kan også være krydrede.
Øltyper: barley wine, strong ale, juleøl

Sort

Det sorte øl får farve og smag af mørkristet malt. Indeholder ofte noter af kaffe, lakrids og chokolade.
Øltyper: porter, stout, imperial stout

Skør

Disse øl skiller sig ofte ud fra mængden, ved f.eks. at være syrlige, røgede, eller tilsat frugt, krydderier eller urter.
Øltyper: lambic, røgøl, frugtøl

Øvet

Milde øltyper findes i de fleste lande. Englænderne brygger mild ales og blond ales. I Tyskland finder man også kellerbier og wienerøl. Belgierne brygger witbier. I USA laver man california common.

Ekspert

Lyst øl blev opfundet i Tjekkiet i 1840’erne via en ny metode til maltristning som ikke giver farve. Dette blev grundlaget for Pilsner Urqell, og det lyse øl blev hurtigt populært i resten af Europa, hvor det udkonkurrede mørke, overgærede øl. I dag brygger man pilsnere i hele verden, og lyse undergærede øl udgør ca. 90% af ølmarkedet. California Common er en særlig amerikansk udgave af pilsnerøl, som opstod på vestkysten i midten af 1800-tallet. På grund af det varme klima gærede øllen ved en højere temperatur, og derfor har disse øl mere smag fra gæren

Øvet

Humlede øl varierer meget i styrke, fra lette session IPA’er på 4-5% til imperial IPA’er på langt over 10%. I USA er det også populært at brygge humlede udgaver af andre øltyper, f.eks. barley wine, pilsner og saison.

Ekspert

Bitterheden i humlede øl stammer fra humlens alfasyre, som ofte angives i IBU (International Bitterness Units). En meget bitter IPA har omkring 100 IBU, men eksperimenterende mikrobryggerier har lavet øl med langt over 1000 IBU. Smag og aroma fra humlen er det første der forsvinder i en øl, så derfor er humlede øl bedst når de lige er blevet brygget. Alfasyren bliver med tiden omdannet til andre stoffer, og efter et par år kan en god IPA ende med at smage af våd pap. Øl der er brygget med europæiske humlesorter har dog et højere indhold af betasyre, som er mere stabilt.

Øvet

I mange lande findes der søde øl hvor maltsmagen er i centrum. Fra England finder man barley wine og strong ale, fra Tyskland oktoberfest- og bockøllene, fra Belgien dubbel og quadrupel, og fra Skotland scotch ale. Mørke øl findes også i søde udgaver, f.eks. sweet stout.

Ekspert

Søde øl har ofte smagsnuancer af karamel og forskellige former for frugt. Disse nuancer udvikler sig med tiden, og eksempelvis vil smagen af blommer langsomt ændre sig til svesker. Derfor egner søde øl sig godt til at blive gemt. Hvis øllen er stærk og sprittet vil smagen af alkohol også aftage med tiden indtil den næsten forsvinder. Belgierne tilsætter forskellige typer kandissukker til de fleste af deres øl. Det gør dem ikke sødere da gæren spiser det hele, men de bliver stærkere og får smag fra sukkeret.

Øvet

Den engelske porter, og den irske stout, er blevet videreudviklet af amerikanerne. De har skruet op for intensiteten, og tilføjer alt fra kaffe, lakrids og chokolade, til vanilje, bourbon, kanel og chili.

Ekspert

Udover portere og stouter fra England, Irland og USA, bliver der også brygget sorte øl i de baltiske lande, særligt i Polen. Her brygger man baltiske portere, en undergæret øltype hvor sammensætningen af malttyper er det vigtigste, og gæren og humlen træder i baggrunden. Den mørkristede malt i portere og stouter egner sig godt til lagring. Den ristede smag ændrer sig langsomt og bliver chokolade- og portvinsagtig.

Øvet

Mange af disse øl stammer fra belgien, hvor man brygger tørre og syrlige lambicøl. I Tyskland findes der røgøl i forskellige varianter, samt berliner weisse, en syrlig hvedeøl, og gose, en saltet hvedeøl.

Ekspert

Belgiske lambicøl er spontangærede, hvilket betyder at de er gæret med den vildgær som findes i luften omkring bryggerierne. Denne gæringsproces er meget langsom, og undervejs bliver der dannet mælkesyre som gør øllet syrligt. Nogle lambicøl bliver tilsat frugt eller bær så øllet får flere nuancer. Røgøl brygges med en portion røget malt, som også benyttes til røget whiskey, og røgen træder frem i aroma og smag. Røgmalt bruges også i mindre mængder i mørke øl som et slags krydderi.

Ølsmagning

Ølsmagning

Er du blevet fristet af udvalget, og har du lyst til at få en bæredygtig brandert? Vores eget kompetente øludvalg har fingeren på pulsen, og brænder for at fortælle om de øl vi kan tilbyde. Når du booker en ølsmagning sørger medlemmer af øludvalget for at præsentere fem delikate øl, og hvem ved – måske finder du din næste favoritøl?