fairbar bygger på frivillige
De frivillige er fairbars motor! Omkring 100 personer bidrager med deres fritid til at fairbar kan blive et fedt sted, og at vi kan sende et stort overskud af sted til vores støtteprojekt.
fairbar har ca. 70 bartendere , der nogle gange om måneden tropper op i caféen og knokler for at skabe en god stemning og lave god kaffe til gæsterne.
Derudover sidder 30 personer i udvalg bag fairbar. De rekrutterer frivillige, booker udstillere og kunstnere, laver hjemmeside og PR, indretter caféen og tænker de store tanker. Det er dem, der har opbygget fairbar fra grunden.
En frivillig fairbar
Hvad er det?
- “ Fordi det at hjælpe andre og ikke lade alting handle om sig selv, giver indhold og mening i hverdagen. Dette afspejler sig ved, at caféen baseres på frivillig arbejdskraft – samt at professionelle kunstnere og virksomheder støtter cafeen. På den måde kan caféen blive en realitet, give noget videre og sætte aftryk i verden. Det primære formål ved at lave en nonprofit café er at skabe overskud til internationale hjælpeprojekter. Derudover afspejles det også i vores sortiment, som er udvalgt efter princippet om, at vi vil handle på den bedste, mest forsvarlige og bæredygtige måde.
Hvad får du ud af det?
Frivillige i fairbar
Som frivillig i caféen kommer man til at indgå i et fællesskab. Der vil blive afholdt en række fester og arrangementer for de frivillige, og i det hele taget tænkt i at gøre det attraktivt at være frivillig i caféen. Det være sig gennem kurser, kompetencegivende arbejdserfaring, mulighed for at realisere sine ideer og kreative evner.




